28. juni 2022Comments are off for this post.

Guide til annoncering på TikTok

Hermed en lille guide til annoncering på TikTok.

Annoncering på TikTok er en lille smule anderledes end annoncering på andre sociale medier, ex. Instagram, LinkedIn, Pinterest, Facebook, Twitter og YouTube.

På TikTok fungerer både organiske opslag og betalte opslag. På mange af de andre medier er organiske opslag efterhånden ret virkningsløse, kun ca. 4% af dine følgere vil se dem på de fleste af de andre medier.

På TikTok er det dog for øjeblikket anderledes, men vil du være sikker på at blive set og vil du være sikker på at dine opslag rammer den adfærd du ønsker, så skal du betale.

Guide til annoncering på TikTok - hvilke skridt skal du igennem?

Først oplader du et opslag og derefter skal du vælge hvad dit formål med annonceringen er.

Vil du have videovisninger, det vil sige komme bredt ud og få branding?

Vil du have trafik til dit website, det vil sige få dybere kendskab, sælge produkter eller måske tilmeldinger til dit nyhedsbrev?

Vil du have flere følgere på TikTok, det vil sige, flere der ser dine organiske opslag og større mulighed for at skabe større reach på sigt?

Hvad er dit mål på TikTok?
Start med at sætte dit mål

Derefter skal du vælge en målgruppe for din kampagne, for din video.

Først er der begrænsninger indenfor køn, derefter er der fokus på specifikke aldersgrupper?

TikTok vælg køn og alder
Vælg derefter alder og køn

Hvis du har ønsker til hvilke interesser din målgruppe har. Typisk fordi du tænker at en person med den interesse i højere grad vil se din video, følge din profil eller besøge dit site

TikTok vælg interesser
TikTok vælg interesser

Guide til annoncering på TikTok sidste del, sæt dit budget. Til slut skal du sætte dit budget. Desto mere du bruger jo flere gange vil du få opfyldt dit mål. I dette tilfælde vil du med en bred målgruppe opnå næsten 120.000 videovisninger for lidt over 2.500,-. det vil sige omkring 2 øre pr. videovisning.

TikTok, dit marketingbudget
TikTok, sæt dit marketingbudget

Husk at sammenligne med andre medier

Det er vigtigt at du sammenligner den estimerede effekt som TikTok tilbyder dig med den estimerede effekt som andre medier tilbyde dig. Husk du skal ikke sammenligne æbler og bananer, så hvilke andre medier giver dig mulighed for at opnå det samme?

I det ovenstående tilfælde har du betalt for videovisninger til en specifik målgruppe.

Så hvilket andet medie kan tilbyde dig videovisninger og vel at mærke videovisninger til den samme målgruppe?

Et umiddelbart bud kunne være Instagram Reels, opsæt derefter din kampagne igennem Meta og find ud af hvis de mener den estimerede effekt vil være hos dem. En god ide kan være at teste begge medier af, holder deres estimater, både på effekt og økonomi?

Husk at en kampagne gerne skal køre to til tre dage, før man kan måle effekten godt nok.

Hvis du ønsker trafik til dit site

Hvis du ikke ønsker videovisninger men i stedet for ex. trafik til dit site. Så vælger du dette mål i starten i stedet for. Derefter skal du indtaste din URL. Du skal vælge hvilke knap der skal fremgå af opslag. Knappen er med til at fortælle min målgruppe hvilke reaktion du forventer.

Hvis det ex. er;

Learn more, så har du måske et White paper.

Shop now, så vil du sælge noget.

Sign up, så ønsker du tilmeldinger til et nyhedsbrev.

Contact us, måske et tilbud fra din tømmerforretning.

Apply now, så søger du måske tjenere på din cafe.

Book now, så kan man måske booke et ophold på dit hotel.

TikTok, trafik til sitet
TikTok, få trafik til sitet

Dette indlæg er forfattet af Jesper Holme, læs mere om Jesper på LinkedIn.

24. december 2021Comments are off for this post.

Kampagnemålsætning på Facebook og Instagram

Du skal vælge en kampagnemålsætning når du arbejder med på Facebook, Instagram og Messenger, og når du har tester dig frem, finder du ud af hvad der fungerer bedst for jer.

Når du starter med at lave en kampagne er det først du bliver spurgt om, hvad er din målsætning med din kampagne. Det vil sige, hvad ønsker du at opnå? Er det generelt kendskab til dit brand, er det at forbrugerne overvejer dit brand i højere grad. Eller er det målbare konverteringer du er på jagt efter. Alt efter hvilke af de tre overordnede målsætninger du er på jagt efter, så er der forskellige undermål du kan vælge.

Vælg din kampagnemålsætning på Facebook og Instagram

Som med alle andre annoncesystemer kræver det at man øver sig og eksperimenterer. Men uanset skal man begynde med at vælge, hvad har man behov for, således at Facebook's algoritme bedst muligt har hjælpe dig til at opnå dit mål.

Hvis du eksempelvis vælger overvejelse og videovisninger. Så viser maskinen din video til de personer (i den målgruppe du vælger) der i højest grad ser videoer i de valgte medier. Det vil sige at maskinen vælger dem ud, den regner med vil have størst glæde af din videoannonce.

Når maskinen i løbet af kampagnen optimer i forhold til annonce, hvis vi bliver i videovisninger, så gør den det i forhold til de personer der ser minimum 15 sekunder af din video (hvis din video er 15 sekunder eller længere). Løbende lærer maskinen så hvilke typer personer er glade for at se minimum 15 sekunder af denne video.

Kampagnemålsætning i Facebook og Instagram
Kampagnemålsætning i Facebook og Instagram

Personlige har jeg stor succes med Trafik (til site eller begivenhed), Videovisninger (visninger på minimum 15 sekunder), Leadgenerering (udfyldning af leadskema), Konvertering (konvertering på site - husk Pixel i det tilfælde). Jeg bruger dem både til B2B og B2C.  

Forretningstrafik der handler om trafik til fysiske butikker, den del skal jeg snart til at arbejde med og det glæder jeg mig meget til.

Dine valg efter målsætninger

Efter valget af din kampagnemålsætning på Facebook og Instagram. Så skal du senere vælger du så dit budget, hvor mange penge du vil bruge om dagen eller i løbet af kampagnen.

Du vælger i hvilke medier Facebook, Instagram, Messenger og Audience Network (der er sites der arbejder sammen med Facebook og som din kampagne også kan blive vist på i sammenhæng med de andre medier). Hvis du ikke vælger specifikt, så vælger maskinen selv hvad den regner med er det bedst mix for din kampagne.

På samme måde kan du selv vælge hvornår på dagen du ønsker at vise din annonce, vælger du hele dagen og hele ugen. Så finder Facebook selv det bedste mix, men du kender måske dit specifikke markedet bedre end algoritmen gør og det skal du naturligvis gøre brug af.

Dette indlæg er forfattet af Jesper Holme.

24. december 2021Comments are off for this post.

Eiffeltårnet der vågnede op i Berlin

Eiffeltårnet der vågnede op i Berlin er historien om at uanset hvor man bor og uanset hvad vi laver, skal vi aldrig glemme vores rødder og vores historie. Fortiden har altid relevans i nutiden. Det er også en historie om at du kan gøre hvad du vil, du skal ikke lade dig begrænse af andre. Se på dit liv, på hvad du har lært og brug det fremadrettet som du ha lyst til.

Centre Francais og Eiffeltårnet i Berlin

Da man byggede Centre Francais i Berlin i 1961, byggede man også en miniudgave af Eiffeltårnet i bydelen Wedding.

Eiffeltårnet der vågnede op i Berlin
Eiffeltårnet der vågnede op i Berlin

Det tyske Eiffeltårn er placeret i en del af den tidligere franske zone i Berlin. Som de fleste sikkert ved blev Berlin efter 2. verdenskrig opdelt i fire zoner. Den franske, den engelske, den amerikanske og den russiske zone. De tre første zoner blev slået sammen og blev til Vestberlin og den russiske zone blev til Østberlin.  

Eiffeltårnet er placeret i bydelen Weddingen, der ligger nord for Mitte, men som i dag rent faktuelt er en del af Mitte og dermed er Østberlin og Vestberlin også på den måde smeltet sammen.

Der er naturligvis petanquebaner ved siden af tårnet, selvom det er placeret i Berlin er de jo ikke barbarer og hvis man ikke kan spille petanque. Er man så i Frankring overhovedet? 

Hvordan vil du bruge din egen historie?

Ligesom at Frankrig og Eiffeltårnet har en forhistorie som de valgte at bruge da de skal etablere sig i den franske zone af Berlin. ja så har du også en forhistorie. Hvilke kompetencer har du fra tidligere jobs? Hvilke erfaringer har du? Måske vil du gerne arbejde med digital marketing. Der kan ex. kompetencer som en stram struktur, glæde ved tekstskrivning og overblik over komplekse område være til stor nyttighed. det kræver blot at du får dem fremhævet på den rigtige måde.

Hvordan vil du bruge din forhistorie til?

Dette blogindlæg er forfattet af Jesper Holme.

28. november 2021Comments are off for this post.

Guide til annoncering på LinkedIn

Guide til annoncering på LinkedIn.

Har du overvejet at annoncere på LinkedIn. Har du overvejet hvorfor du skal gøre eller ikke gøre det? Her er en guide til annoncering på LinkedIn.

Det handler i bund og grund om. Hvad ønsker du at opnå? Er din målgruppe på LinkedIn og hvor ofte er de der. Passer dine budskaber til LinkedIn og er prisen den rette i forhold til andre medier.

Selve processen med at annoncere er ikke svær, når man har gjort det et par gange. Processen minder om den måde annoncering er sammensat på ex. Facebook/Instagram.

Sådan annoncerer du på LinkedIn

Til at starte med skal du oprette dig med et betalingskort og derefter oprette en ny kampagne

Opret en kampagne på LinkedIn
Opret en kampagne på LinkedIn

Først vælger du hvad er formålet med din annoncering. Ønsker du ex. trafik til dit site, ønsker du leads, vil du vise målgruppen en video osv. 

Derefter vælger du et budget og en målgruppe, samt hvilket kreativt materiale du vil vise dem. Ex. video eller billede.

Alt efter hvilket formål din annoncering har og hvilken målgruppe du har valgt. Så vil prisen pr. opnået mål naturligvis ændre sig. Prisen pr. opfyldt mål vil ligeledes ændre sig alt efter hvor stort dit daglige budget er, typisk bliver det dyrere pr. opnået mål, jo større dit budget er.

Med digital marketing har vi den luksus at det er nemt at eksperimentere have flere annoncer kørende på samme tid. Måske endda overfor flere forskellige målgrupper, det skal du naturligvis benytte dig af, således at du løbende kan optimere.

Det næste bliver så en måling på hvor godt det lead du har fået fra LinkedIn er, det klik du har fået, den video visning du har fået. Hvad er effekten, blev leadsene til kunder, konverterede klikket på sitet osv. 

Disse mål og denne analyse er naturligvis altafgørende for hvorvidt din LinkedIn annoncering har stor effekt eller ej.

Skal vi snakke videre?

Hvis du har lyst til en uforpligtende snak om annoncering på LinkedIn og hvad I vil kunne få ud af det. Så send mig en mail på jesper@undfreunde.com, så tage vi tage et online møde om det. 

Denne artikel er skrevet af Jesper Holme.

20. november 2021Comments are off for this post.

Fra Digital Koordinator til antikvitetshandler

Fra Digital Koordinator til antikvitetshandler

Jeg havde fornøjelse af at undervise Trym som Digital Koordinator. Trym havde været i SAS i 40 år. Men så stoppede flyene med at lette fra Københavns lufthavn pga. Corona og SAS måtte opsige meget personale. 

Fra Digital Koordinator til antikvitetshandler
Fra Digital Koordinator til antikvitetshandler efter at flyene stoppede med at flyve

Jeg underviste Trym som Digital Koordinator. Vi var omkring mange forskellige digitale værkstøjer og talte om at man skal udvælge de værktøjer, som man selv findes mest brugbare. Herunder SEO, SoMe, nyhedsbreve, SEM osv. 

Trym valgte at åbne sin egen antikvitetsforretning og i går kikkede jeg forbi. En super fed forretning, du skulle kikke forbi hvis du er gode fund. Eller blot savner nogle julegaver.

Mød Varemagasinet på Google og Instagram

Trym har valgt at bruge Instagram og Google My Businnes, dvs. Google Maps der giver god SEO. På Google Maps kan du skrive en anmeldelse af hans forretning, det ville hjælpe ham enormt, så det synes jeg klart du skal gøre. 

Søg på Varemagasinet Amager Boulevard på Google Maps.

Du kan også følge Varemagasinet på Instagram - se her Varemagasinet på Instagram, jeg ved at Trym har planer om at bruge profilen til at fortælle historier om produkterne i hans forretning. 

Varemagasinet på Instagram lavet efter Digital Koordinator
Varemagasinet på Instagram

Jeg synes, vi skal hjælpe alle der går selvstændigt. Støt dem som du kan, handle der, giv dem online anmeldelser, fortæl om dem på sociale medier. Det betyder utroligt meget og er en kæmpe hjælp.

Hvis du har en selvstændig du vil gøre opmærksom på, så smid et link og gerne en beskrivelse som kommentar.

Denne artikel er skrevet af Jesper Holme, du finder ham på LinkedIn her - Jesper's profil.

15. november 2021Comments are off for this post.

Hvilken digitale disciplin er mest spændende?

Hvilken digitale disciplin synes du er mest spændende?

Jeg spurgte inde på min LinkedIn profil om hvilken digitale disciplin de synes er mest spændende?

De fire discipliner jeg spurgte ind til var:

  • Nyhedsbreve
  • SEO/SEM
  • SoMe organisk og betalt
  • Analyse
Hvilken disciplin tænder dig mest
Hvilken disciplin tænder dig mest indenfor digital markedsføring

SoMe, der er en forkortelse for sociale medier, var den disciplin for flest at de mennesker der svarede der havde lyst til at arbejde med. Nyhedsbreve var den disciplin som færrest ville arbejde med.

Jeg spurgte også mine elever som jeg under som Digital Koordinator, hvad de helst vil arbejde med. Der så resultatet således ud

Digital koordinator, hvad vil du arbejde med?
Digital koordinator, hvad vil du arbejde med?

Hvad indeholder disciplinen SoMe af værkstøjer?

SoMe er alle de digitale platforme som virksomheden kan benytte sig af. Det kan eksempelvis være Facebook, Messenger, LinkedIn, YouTube, Twitter, Snapchat, TikTok, Pinterest og Instragram.

På disse medier er der mulighed for både at arbejde med organiske visninger og betalte visninger.

Organiske visninger er de visninger du får på de opslag som du selv laver. Det kan både være tekst, billeder og video. Som virksomhed er det blevet meget svært at få organiske visninger. Da de forskellige sociale medier primært prioriterer de betale opslag i deres feed fremfor de organiske opslag.

Betalte visninger eller online annoncering findes på de fleste sociale medier. Den største platform er Facebook, der i deres Business Manager også giver mulighed for at annoncering på Instagram og på Messenger. Faktisk vælger selv hvilke af disse medier og hvorhenne i medierne du vil annoncere når du bruger deres fælles værktøj.

Linkedin og TikTok tilbyder ligeledes betalt annoncering og kender man til annoncering igennem Facebook, så er det næsten samme brugerflade man benytter i de andre medier.

Hvad indeholder den digitale disciplin nyhedsbreve?

Mange danske virksomheder bruger nyhedsbreve som en del af deres digitale markedsføringsredskaber. Nyhedsbreve kan bruges både af B2B, B2C og B2G virksomheder. Nyhedsbreve bruges typisk som en loyalitetsskabende aktivitet i forhold til virksomhedens kunder.

Med nyhedsbreve kan du præsentere nye tiltag, fortælle om nye produkter og nye services.

De to vigtigst begreber vedrørende dit nyhedsbrev er hvor mange der åbner dit nyhedsbrev og hvor mange der klikker på og åbner de links du har i dit nyhedsbrevet. Mere end 60% af de danske virksomheder der bruger nyhedsbreve har en åbningsrate på mere end 30% af deres nyhedsbreve.

Disciplinen SEO/SEM, hvad indeholder denne disciplin?

SEO og SEM betyder henholdsvis Search Engine Optimization eller på dansk søgemaskineoptimering og Search Engine Marketing eller søgemaskine markedsføring.

SEO er de resultater som Google og andre søgemaskiner viser som de organiske resultater. Det er dermed gratis i forhold til Google, men kræver en masse interne og/eller eksterne timer at udarbejde. Så det er på ingen måde gratis at lave SEO.

SEM starter som SEO med en søgeordsanalyse. Hvilke ord vil man gerne vises frem på når de potentielle kunder søger på dem på søgemaskinen. Derefter hvor meget vil man betale for at en potentiel kunde klikker på ens link således at man kan sammensætte den rette budstrategi.

Hvad er analyse som disciplin?

De fleste sociale medier har deres eget analyse redskab, hvor man kan måle hvor store værdi I man har fået at sin markedsføring i netop dette medie. Her skal man naturligvis være opmærksom på at de forskellige medier allesammen vil forsøge at tage mest mulig ære af den værdi der er opnået. Derfor gælder det om at man udover at man skal bruge mediernes egne værkstøjer også skal bruge mere neutrale værktøjer.

Et af disse værktøjer er Google Analytics. Google Analytics er et gratis værkstøj som Google tilbyder. Du skal opsætte Google Analytics på dit site, her skal du vælge imellem Google Analytics Universal eller GA4. GA4 er den nyeste version af Google Analytics, men den er stadigvæk i beta version. Det er muligt både at have begge versioner på sitet på samme tid. Da man ikke kan flytte data imellem de to versioner kan det være en fordel at have begge versioner på ens site.

Skal vi tage en dialog?

Hvis I er igang med at udarbejde jeres digitale strategi, arbejder med nyhedsbreve, SoMe, SEO/SEM eller hvordan I analysere på jeres resultater. Og hvis I har behov for sparring i denne forbindelse, så tøv ikke med at række ud på enten mail - Jesper@undfreunde.com eller på telefon på 42 222 101.

Dette indlæg er skrevet af Jesper Holme, du kan få mere inspiration ved at besøge LinkedIn profilen på -

https://www.linkedin.com/in/jesperholme/

Læs mere om Linkedin og hvordan din profil får mere synlighed her

15. november 2021Comments are off for this post.

Få mere ud af din LinkedIn profil

Få mere ud af din LinkedIn profil og få dermed langt mere synlighed.

Får du nok ud af din LinkedIn profil og har du en strategi med din profil? Hvis du ikke har tænkt over hvilken strategi du skal have på LinkedIn er det en god ide at gøre det. For uanset om du har tænkt over det eller ej, ja så får du jo en startegi uanset.

Faktisk er 43% af alle danskere over 12 år i 2020 oprettet på LinkedIn. Dermed er LinkedIn det sociale medie i Danmark hvor 6. flest danskere har oprettet sig. Hvis man ser på den daglige brug, så er LinkedIn dog rangeret betragteligt lavere. Indenfor dagligt brug er der i 2020 8% af danskerne der dagligt bruger LinkedIn. LinkedIn er et medie som langt de fleste bruger på ugentlig eller månedlig basis.

Det grundlæggende vedr. din LinkedIn profil

Lad os starte med det grundlæggende først.

Naturligvis har du skrevet dit rigtige navn og har et billede der ligner dig selv. Husk at dette billede helst skal være aktuelt således at andre kan genkende dig i forhold til hvordan du ser ud i dag. Således at de ikke bliver i tvivl om det faktisk er dig. Hvis du har et navn bestående af flere fornavne og mellemnavne. Så tænk over om du har dem alle med, således at dine venner og kollegaer nemt kan finde dig.

Husk et coverbillede på din LinkedIn profil

Coverbillede på LinkedIn
Tilføj er coverbillede på LinkedIn og får større reach

Men har du et coverbillede/topbillede på din profil eller er der blot en blå kasse? Coverbilledet er enormt synligt og den synlighed skal du naturligvis udnytte, hvilken historie vil du gerne fortælle og fortæller du den i dag? Det kan være du er igang med en erhvervsmæssig rejse. Det kan være at fremvise din passion eller dine kompetencer, mulighederne er uendelige.

Den tekst du har skrevet under dit navn, hvad er din strategi med den og hvilken historie fortæller du der?

Hvad har du skrevet om dig selv og den virksomhed du arbejder i?

Hvilke kompetencer fremhæver du?

Har du tænkt over hvor ofte du poster, hvor ofte du kommenterer. Altså grundlæggende tænkt over hvor ofte og hvordan du har synlighed på LinkedIn?

Husk at bruge Linkedin's egne værktøjer

Hvilken disciplin indenfor digital markedsføring er du mest til
Hvilken disciplin indenfor digital markedsføring er du mest til

Når LinkedIn kommer med nye værktøjer, så giver det ekstra meget synlighed at bruge disse. Eksempelvis er LinkedIn fornyligt kommet med muligheden for at lave meningsmålinger og afstemninger. Når man laver en meningsmåling så har man mulighed for at have fire svarmuligheder, som der så kan vælges imellem.

Sådan får du ekstra reach på dine opslag

Få ekstra reach på dine opslag på LinkedIn og dermed mere ud af din LinkedIn profil. Nedenstående er række af forskellige tips og tricks, som vi kan se virker på LinkedIn i dag.

  • Den optimale længde på et indlæg er 1.470 tegn, så skriv meget længere end du sikkert gør i dag. Post fra din desktop og ikke din telefon, de færreste skriver så mange ord fra sin telefon.
  • Rediger aldrig dit indlæg inden for den første time (det giver 15% færre visninger, hvis du gør det)
  • Vær aldrig den første til at kommentere dit eget indlæg (rækkevidden reduceres og lynhurtigt er din kommentar ikke "først" længere)
  • Et enkelt klik på 'læs mere' er lige så meget værd som 3 likes, derfor endnu en gang, skriv langt det er godt og algoritmen elsker det
  • En kommentar på mindre end 5 ord styrker ikke rækkevidden i samme grad
  • Et eksternt link reducerer rækkevidden med 50% (flere links 70%)
  • En meningsmåling får 450% flere visninger, det er et internt LinkedIn værktøj, brug det endeligt
  • Et dokument får 25% flere visninger, det kan eksempelvis være et whitepaper
  • Et indlæg med flere billeder får 150% flere visninger, så brug mere end et billede i dine opslag
  • Brug altid hashtags (#'s) og gerne mellem 3-5 hashtags
  • 10 kommentarer om ugen fra din company page styrker rækkevidden med 15%, så husk også at bruge den
  • Brug mindre end 10 emojis, men brug meget gerne emojis, også på LinkedIn
  • En kommentar er 4 gange bedre end et like og 7 gange bedre, hvis inden for den første time (giver bedre rækkevidde)
  • Offentliggør dine opslag mellem kl. 8 og 11, tænk over hvornår du poster. Weekenden kan også være god da færre poster der.

Husk også selv at poste på andres opslag på LinkedIn

Du får naturligvis masser af opmærksomhed til din LinkedIn profil, når du selv poster på LinkedIn. Men husk også at poste på andres opslag, der er der også masser af synlighed at hente. Hvis det er et populært opslag du poster på, så vil mange måske også se din kommentar.

Husk at når du kommenterer så skal du skrive mere end fem ord i din kommentar. Dels hjælper du på den måde det opslag du poster på, således at det bliver mere synligt og dermed giver dig selv mere synlighed. Dels vil din egen kommentar får mere synlighed i opslaget og hvis andre linker din kommentar vil den få endnu mere synlighed.

Skal vi tage en videre snak således, at du kan få mere ud af din LinkedIn profil?

Hvis du har behov for en uforpligtende snak om hvordan du og jeres virksomhed bedst muligt kan udnytte LinkedIn. Så send en besked, så tager vi en snak om det.

Få eventuelt inspiration fra min LinkedIn profil. Husk at rette din URL, så den blot indeholder dit navn -

https://www.linkedin.com/in/jesperholme/

Læs mere om de forskellige digitale discipliner her.

23. oktober 2019Comments are off for this post.

Fortæl historier med en kalender

Fortæl historier med en kalender

Med en kalender kan man fortælle historier på en helt anden måde end med andre medier.

Værkstederne ændre sig

Tiderne ændre sig og værkstederne ændre sig med dem. For ikke særligt længe siden var der kalendre med mere eller mindre afklædte piger på alle værksteder. Men det er der ikke længere. Kunderne ønsker det ikke mere i samme omfang. De nye og yngre ejere ønsker det heller ikke i samme omfang. Og flere af medarbejderne ønsker det heller ikke. Men de ønsker stadigvæk en kalender og den mulighed så Bell Add.

Første kalender kom i 2019

I 2019 lavede Bell Add den første kalender, der tager fat i deres DNA, bevarelsen af bilen og motoren.

I Sverige på grænsen til Norge, langt ude i skoven står 600-700 biler der ikke er blevet rørt de sidste 30-40 år. Naturen er trængt ind og det ser fantastisk ud. Disse biler har ingen passet på og den kontrast passede særdeles godt sammen med både Bell Add og de danske værksteder.

Bell Add kalender 2019 og 2020. Pas på din bil mens du kan. Kærlighed har ingen alder.
Bell Add kalender 2019 og 2020. Pas på din bil mens du kan. Kærlighed har ingen alder.

I 2020 er vi gået den helt anden vej. Her er udgangspunktet biler der er blevet passet, plejet og har fået masser af kærlighed. Kærlighed kender ingen alder passer også godt ind i fortællingen om Bell Add. Hvordan de med additiver kan rense gamle motorer og vedligeholde nye.

Sammen med den overordnede historie, bliver der også fortalt sidehistorier. Hver måned indeholder en historie om et produkt, en historie der kæder måned, produkt og nogle gange også billedet sammen. En helt anden produkthistorie end man ellers finde om Bell Add's produkter.

Kalenderne kommer op på væggen.

Værkstederne tager imod kalenderne med kyshånd og 1. oplag til 2020 kalenderen er steget betragteligt i forhold til 2019 udgaven. Det er en win-win for alle. Kunderne, værkstederne, synshallerne og Bell Add.

2019 kalenderen fra Bell Add
2019 kalenderen
2020 kalenderen
2020 kalenderen

Her kan du læse mere om kerneværdier.

Jesper Holme har skrevet dette indlæg.