Når ens kerneværdier kan bevises for 2 øre
Hvis I har kerneværdier i jeres virksomhed har I sikkert også tænkt over, hvordan I kan udtrykke dem bedst muligt og gerne for 2 øre.
Den Blå Lagune på Island har klart Care som en af sine kerneværdier.
Når du ankommer til Den Blå Lagune
Allerede før man som kunde kommer indenfor i spa-området hjælper personalet meget konkret. de fortæller bl.a. hvordan man skal beskytte sit hår, når man er på besøg hos dem.
Dels hvordan personer med langt hår skal gøre og dels hvad mere korthårede skal gøre. Ligeledes bliver kunderne gjort opmærksom på, hvad man kan forvente efter man har været på besøg i Den Blå Lagune.
Ude i lagunen
Ude i lagunen kan man gratis prøve/bruge deres ansigtsmasker. Dette gøres ved at man selv graver mudderet frem på specielle afmærkede områder. Inde i badeområdet kan man naturligvis gratis bruge deres specialfremstillede shampoo og balsam både før og efter ens besøg hos dem.
Det er altsammen meget fint og er for mange virksomheder indenfor denne branche helt klassisk god kundepleje, som man som kunde næsten forventer. Specielt med det prisniveau som denne form for oplevelser typisk koster.
Når du skal gå
Men der hvor Den Blå Lagune viser, at de tager deres kerneværdier alvorligt som virksomhed. Der er når kunderne er færdig med at vaske sig og står med deres våde badetøj i hånden. Så er der nemlig en lille rulle med klare plastikposer. Så man gratis kan tage en pose til til det våde tøj, således at hele ens taske ikke bliver våd.
Det er ikke udspekuleret marketing, der er ikke noget logo eller andet på poserne, som et reklamebureau naturligvis ville anbefale som det første.
Folk bruger poserne selv, de giver dem videre til hinanden og man går glad ud derfra – endda med en tør taske.
En lille pose til 2 øre leverer hele sympatien.
Alle kan lære noget
Mon ikke virksomheder som Læsø Kur, Kurhotel Skodsborg, Liquidrom Vabali i Berlin kunne hente konkret inspiration hos Den Blå Lagune.
Ligesom alle andre virksomheder der arbejder med kerneværdier hermed opfordres til undersøge om deres kerneværdier kan udtrykkes. Udtrykkes endnu tydeligere i kundeservice, emballage, salgsmaterialer osv.
Dette indlæg er forfattet af Jesper Holme.
Læs indlæg om at være i øjenhøjde med din målgruppe her.
[…] Læs mere om kerneværdier i et andet indlæg her. […]
[…] Læs om kerneværdier her. […]
Comments are closed.